Hvornår, jeg startede som sportsfisker, ligger ikke helt fast, men det var nok, da jeg kom til Vejle i starten af tredserne, at jeg fik øjnene op for denne inspirerende hobby. Selvom jeg fisker mest på kysten, med både flue og spinnestang, er jeg også af og til ved Åen med min lette fluestang eller spinnestang, i det hele taget bruger jeg det grej, der er bedst i den givne situation. Jeg indrømmer dog gerne, at en vild Laks på en tohåndsfluestang nedtrøms i elven kan få adrealinen op på højeste gear .